Tove Ditlevsen: En æggesnaps

 

Arbejdsspørgsmål til

Tove Ditlevsen: En æggesnaps

 (novelle, 1948)

 

1. Referat: Giv et kort referat af historien (Hvad handler novellen om, kort fortalt?): Opdel historien i scener og giv hver af dem en overskrift.

 

2. Komposition:

a) Opdel novellen i hovedafsnit og giv hvert afsnit en overskrift.

                     

Teori om komposition:  Alle tekster kan siges at beskrive en  tilstand   som forstyrres af en forandring  og når forandringen er blevet bearbejdet, resulterer det i en ny tilstand.  Hvad er det der sætter handlingen (forandringen) i gang og som gør, at vi som læsere er nødt til at læse historien til ende? (point of no return).

                      I skal altså finde tre (3) hovedafsnit: Her er to forskellige bud på en tredeling. Brug den I synes er mest passende eller find evt. på en helt tredie:

     1. Orden                                                                       1. Manglen konstateres

     2: Kaos                                                                         2. Manglen søges udbedret

     3. Ny orden                                                                  3. Konsekvensen af at manglen                                                                                                       (ikke) er blevet udbedret

 

b) Findes der højdepunkter i novellen: Klimaks, antiklimaks?

 

c) Visitkortreferat: Historien på 1-2 linier!

 

3. Personkarakteristik:

a) Beskriv barnet

b) Beskriv moderen

c) Diskuter situationen omkring den åbne pung i køkkenet. Hvordan er tankerne hos barnet? – Og hos moderen? Er det en rimelig slutning på historien? Overvej hvilke andre muligheder, der kunne tænkes som slutning.

 

4. Fortælleren:

a) Brug spørgeskemaet fra Radisehistorien til at bestemme, hvilken fiktiv fortæller Tove Ditlevsen har valgt i denne novelle.

b) Find eksempler i teksten på synsvinkelskift: barnets synsvinkel, moderens synsvinkel, andres synsvinkel.

c) Overvej hvilke ændringer det ville medføre, hvis historien var fortalt som en jeg-fortælling med moderen eller barnet som jeg´et.

Omskriv f.eks. l. 101-113 til jeg-form – henholdsvis med pigen og moderen som jeg.